onsdag den 30. januar 2013

EFTERÅRETS HOLD: CENTRAL ANGRIBER "9'EREN"

Superligaens efterårssæson er overstået og klubberne har været igennem 2/3 af sæsonen og afholder nu årets længste ferie. Det er derfor blevet tid til at kigge tilbage og se på hvilke spillere der har toppet. I de følgende uger vil Eftertackling kåre de 5 bedste spillere, på 11 pladser, i en 4-2-3-1 formation, med henblik på at finde efterårets bedste hold.

På "9'er" positionen finder vi de nogle af de største profiler i efterårets Superliga. Der har været så mange gode præstationer, at der helt undtagelsesvis er en delt 5. plads.

Top-5 - Central angriber "9'eren":


#5: Marvin Pourié, Silkeborg IF / Simon Makienok, Brøndby IF
De to angribere på rækkens bundhold, har haft et næsten identisk efterår. Begge har scoret 9 mål for deres respektive hold, hvilket svarer til ca. 41% af klubbernes mål. Men her hører lighederne også op. Pourié er egoisten, der hæver sig over holdet. Tyskerens kvaliteter er i øvrigt beskrevet her. Makienok er holdspilleren, der går gennem ild og vand for sin yndlingsklub og hvis kvaliteter er fysik, hovedspil og fight.

#4: Ronnie Schwartz, Randers FC
Det tidligere AaB-talent ser nu ud til at have fundet sit rette element og er ved at forløse sit potentiale. Efter skiftet til Randers scorede han 8 mål i oprykningssæsonen fra 1. division. Dette antal mål har han nu overgået i Superligaen i efteråret med 10 mål. Han sluttede efteråret godt af med vigtige scoringer i pointdelingen på Farum Park og sejrene hjemme over OB og Esbjerg. Hvilket gjorde at Randers overvintre på en fornem 5. plads.

#3: Niklas Helenius, AaB
Niklas Helenius fortsatte efteråret hvor han slap i foråret. Hans 2012 bød på ikke mindre end 17 mål og 8 assist, hvilket gør ham til den mest målfarlige spiller i kalenderåret. Efteråret bød på 8 scoringer og 6 assist samt landsholdsudtagelse og debut i venskabskampen mod Slovakiet. Endnu et god halvsæson i den stribede trøje, hvilket givet være springbrættet til en udenlandsk klub, eventuelt i Holland.

#2: Aron Johannsson, AGF
Islændingen er den eneste spiller der har scoret flere mål, end ovennævnte Helenius, i 2012, nemlig 20. Tilgengæld er han ikke helt så venlig til at assistere sine holdkammerater, kun en enkelt assist er det blevet til. Efteråret var en spøjst størrelse, da Aron Johannsson startede meget sløvt ud med kun 1 scoring i de første 6 superliga kampe. Men heldigvis fik han tillid fra træner Peter Sørensen og betalte tilbage ved at score ikke mindre end 11 mål i de følgende 6 kampe. 14 scoringer blev det til i alt i efteråret. Johannsson har målnæsen, men har også brug for spilletid, da han ikke ene mand skaber målene. Han er netop blevet solgt til den hollandske storklub AZ Alkmaar, hvor han skal kæmpe med amerikaneren Jozy Altidore om spilletiden. Han har de to første kampe i januar scoret 4 mål.

#1: Andreas Cornelius, FC København

Efterårets bedste "9'er": Andreas Cornelius
 Efterårets største gennembrud har uden sammenligning været FCK-kometen Andreas Cornelius. Den 19-årige debuterede i foråret med to sene indskiftninger, men efter den belgiske træner Ariel Jacobs overtog styringen og topscorer Dame N'Doye forlod klubben, har Cornelius grebet chancen fra start. Han har scoret 14 mål i 20 kampe og lavet 2 assist. Han er en hovedstødsstærk angriber, der laver intelligente løb i forsvarernes blinde vinkler. Han er fysisk stærk og hurtig, taget sin størrelse i betragtning.
Han blev hurtigt indlemmet i landsholdstruppen og er noteret for to indskiftninger i kvalifikationskampene mod Tjekkiet og Bulgarien.



torsdag den 24. januar 2013

EFTERÅRETS HOLD: CENTRAL ANGRIBER "10'EREN"

Superligaens efterårssæson er overstået og klubberne har været igennem 2/3 af sæsonen og afholder nu årets længste ferie. Det er derfor blevet tid til at kigge tilbage og se på hvilke spillere der har toppet. I de følgende uger vil Eftertackling kåre de 5 bedste spillere, på 11 pladser, i en 4-2-3-1 formation, med henblik på at finde efterårets bedste hold.

I dette indlæg kigger vi nærmere på "10'eren". Han kan både være den offensive midtbane eller den bevægelige angriber der arbejder rundt om den mere stationære angriber "9'eren".
Denne position har i dette efterår, stået i skyggen af de spillere, der har opereret som mere klassiske ni'ere.

Top-5 - Central angriber "10'eren":


#5: Lucas Andersen, AaB;

Nåede kun 7 kampe for AaB i efteråret. Men viste i alle kampe prøver på sit store talent. Scorede to mål og lavede en enkelt assist. Blev solgt til Ajax Amsterdam i transfervinduet sidste timer og fik debut på deres førstehold den 8. december.

#4: Mikkel Beckmann, FC Nordsjælland;
Beckmanns efterår vil nok primært blive husket for hans frisparksscoring mod Juventus i Champions League. I Superligaen nåede niveauet kun sporadisk at nå det som tidligere har givet ham landsholdsudtagelser. Scorede 4 mål i efteråret og er nu solgt til cypriotiske APOEL. I FCN har han fungeret som det forreste angriber, men vil herfra stadig blive betegnet som en "10'er", da FCN spiller med et mere bevægeligt system end andre klubber.

#3: Mads Albæk, FC Midtjylland;
Har fået en lidt friere rolle på holdet og har betalt tilbage med 6 mål i efteråret. Hvilket gør Albæk til topscorer i FCM. Viceanføreren i FCM og anfører på U21-landsholdet var lidt overraskende ikke udtaget til ligalandsholdet, men er med på turen alligevel efter afbud fra Nicolai Stockholm.

#2: Cesar Santin, FC København;
FCK's offensiv har i denne sæson været skræmmende og Cesar Santin startede efteråret med et brag. 5 mål og 3 assist blev det til i de første 5 kampe. I de resterende 15 blev det til yderligere 4. Den 32-årige brasillianer mangler kun 5 mål fra at blive den mest scorende spiller i FCK's historie.

#1: Rasmus Falk Jensen, OB;

Efterårets bedste "10'er": Rasmus Falk Jensen
Efterårets største profil på positionen som "10'er" glimter ved sit selvvalgte afbud til landsholdsfodbold. Når han igen melder sig klar under dannebrog vil der sandsynligvis være en plads i truppen, til en af de mest spændende spillere, vi har set i Superligaen i årevis. Han spillede størstedelen af efteråret placeret centralt på banen, men der manglede et slutprodukt. Det kom der i de sidste 4 kampe da han blev flyttet ud i højre side. Dette ændrede ikke på hans flakkende og uortodokse spillestil, men det medførte at han lavede 2 mål og 2 assist i sejrene over SønderjyskE og Silkeborg. Hvis han kan fortsætte stimen ind i foråret, vil næste destination naturligt hedde FCK eller fx. Ajax Amsterdam til sommer.

tirsdag den 15. januar 2013

EFTERÅRETS HOLD: VENSTRE KANT

Superligaens efterårssæson er overstået og klubberne har været igennem 2/3 af sæsonen og afholder nu årets længste ferie. Det er derfor blevet tid til at kigge tilbage og se på hvilke spillere der har toppet. I de følgende uger vil Eftertackling kåre de 5 bedste spillere, på 11 pladser, i en 4-2-3-1 formation, med henblik på at finde efterårets bedste hold.

Top-5 - Venstre Kant:


#5: Eyjolfur Hedinsson, SønderjyskE;

Islændingen har på kun 11 kampe i efteråret vist sin enorme betydning for SønderjyskE holdet. Han var skadet i det meste af august og september måned men vendte tilbage i de sidste 8 kampe og lavede 5 af sine i alt 6 mål. Han er ligeledes noteret 2 assist.

#4: Osama Akharraz, AGF;
Den tidligere ungdomsspiller i Brøndby er ved at slå sit navn fast i AGF som en teknisk dygtig kantspiller, der har et godt blik for sine medspillere. Han har udgjort en spændende duo sammen med Stephan Petersen der spiller på AGF's modsatte kant. De komplementere hinanden med deres forskellige spidskompetencer. Han er noteret for 2 mål og 5 assist i efteråret.
Osama har repræsenteret Danmark på alle ungdomslandshold.

#3: Emil Larsen, OB;

Allerede i sidste sæson, for Lyngby, viste Emil Larsen at han var blandt de bedste kantspillere i Superligaen, og det var på et hold der rykkede ned. I dette efterår har præstationerne fortsat været af høj kvalitet, hvilket udmøntede sig i en udtagelse til A-landsholdet. Han har befundet sig godt i Troels Bechs koncept i OB, hvor han har dannet en ung offensiv trio sammen med backen Bashkim Kadrii og den bevægelige Rasmus Falk.

#2: Joshua John, FC Nordsjælland;
Man fristes til at kalde FCN's succesindkøb for 'den flyvende hollænder'. Det er sjældent at en udlænding sætter sit præg på et hold i den grad som Joshua John har gjort i Farum. Han scorede efter 5 minutter på banen i sin debut, hvor han blev skiftet ind da der manglede ti minutter. Næste kamp scorede han 4 mål i nedsablingen af Silkeborg. Herfra fortsatte han med at lave 5 mål og 4 assist hvilket stadigvæk er på et højt niveau for en kantspiller. Hans største forcer er hurtighed og udfordringer, hvilket gør ham til en atypisk FCN-spiller, men en perfekt afløser for Tobias Mikkelsen.

#1: Nicolai Jørgensen, FC København;


Efterårets bedste venstrekant: Nicolai Jørgensen
Det var ikke forventet at Nicolai Jørgensen skulle træde direkte ind og være en profil på FCK-holdet. Men allerede i efterårets 3. kamp havde han slået den nyudnævnte anfører Martin Vingaard af på venstrekanten og herfra har den unge kantspiller ikke set sig tilbage. 9 mål og 2 assist er Nicolai Jørgensen noteret for heriblandt hans mål mod OB d. 2. september der blev kåret til årets mål ved Danish Football Award.
Det blev til debut på landsholdet i kvalifikationskampen mod Tjekkiet i PARKEN.
Hvis FCK har en købsoption i deres lejeaftale, er der ikke meget tvivl om at denne skal udnyttes.

lørdag den 12. januar 2013

EFTERÅRETS HOLD: HØJRE KANT


Superligaens efterårssæson er overstået og klubberne har været igennem 2/3 af sæsonen og afholder nu årets længste ferie. Det er derfor blevet tid til at kigge tilbage og se på hvilke spillere der har toppet. I de følgende uger vil Eftertackling kåre de 5 bedste spillere, på 11 pladser, i en 4-2-3-1 formation, med henblik på at finde efterårets bedste hold.

Top-5 - Højre Kant:


#5: Dennis Rommedahl, Brøndby IF;
Er vel nok den største profil i Superligaen set på antal landskampe og klubkarriere, at han skulle ende sin karriere i en bundklub, havde han ikke regnet med da han vendte hjem til Danmark. Men han har trods holdets middelmådige præstationer alligevel leveret på et rimeligt niveau. 'Romme' var oplægger til hver fjerde Brøndby scoring og lavede selv to.

#4: Stephan Petersen, AGF;
Den lynhurtige kantspiller er på sine bedste dage blandt de allerbedste i Superligaen og han har haft flere gode optrædende i et godkendt AGF efterår. 3 mål og 4 assist er det blevet til, hvilket er den samme total som han leverede i hele sidste sæson.

#3: Kasper Lorentzen, FC Nordsjælland;
Den teknisk stærke spiller har præsteret på et godt niveau i hele efteråret trods det hårde program med 6 Champions League kampe og udtagelser til landsholdet. I Superligaen er han konsekvent blevet brugt som højrekant, hvor han i foråret primært blev brugt som central angriber, i en rolle som 'falsk 9'er'.

#2: Lasse Vibe, SønderjyskE;
I foråret 2012 fik Lasse Vibe sit helt store gennembrud i dansk fodbold efter et par års 1. divisionsfodbold for FC Fyn og FC Vestsjælland. I efteråret fortsatte han de imponerende præstationer og blev belønnet med en udtagelse til landsholdet. Med 5 mål og 4 assist var han indvolveret i ca. hver tredje SønderjyskE scoring.

#1: Kasper Kusk, AaB;

Efterårets bedste højre kant: Kasper Kusk

Superligaen har fået en ny Kusk. Den 21-årige, søn af tidligere Superligatræner Søren Kusk, har i efteråret slået sit navn fast med en stribe gode kampe og en masse mål. Han spillede flest kampe i højre side, som indadvendt kant, i et flot samarbejde med den offensive back Henrik Dalsgaard. Han er en bevægelig spiller med et godt skud og var i AaB's bedste periode i august/september, nok den bedste spiller. I 5 kampe i streg lavede han 6 af sine i alt 8 mål. Han er også noteret for 5 assist i efteråret. Niveauet dalede en smule mod slutningen af efteråret sammen med resten af AaB-holdet, men set over alle kampe har Kusk været den bedste højrekant i rækken.



tirsdag den 8. januar 2013

EFTERÅRETS HOLD: CENTRAL MIDTBANE "8'EREN"

Superligaens efterårssæson er overstået og klubberne har været igennem 2/3 af sæsonen og afholder nu årets længste ferie. Det er derfor blevet tid til at kigge tilbage og se på hvilke spillere der har toppet. I de følgende uger vil Eftertackling kåre de 5 bedste spillere, på 11 pladser, i en 4-2-3-1 formation, med henblik på at finde efterårets bedste hold.

Vi er nået til de to centrale midtbanespillere i bloggen's 4-2-3-1 formation, og har delt spillerne op i to kategorier. En "6'er" og en "8'er". "8'eren" er den centrale midtbane der arbejder begge veje, kan være en oprydder og samtidig være en trussel længere fremme på banen, med løb i feltet og afslutninger.

Top-5 - Central midtbane "8'eren":


 #5: Mike Jensen, Brøndby IF;
Den nu kontraktfri spiller, var efterårets lyspunkt på Brøndbys midtbane. Han viste en vildskab og passion som i den grad manglede på resten af holdet. Brøndby skal nu klare sig igennem foråret med de underpræsterende spillere, Mikkel Thygesen og Jan Kristiansen, samt unge Frank Semou.
Mike Jensen var med 2 mål og 2 assist den farligste centrale midtbanespiller på Brøndbys mandskab.

#4: Claudemir, FC København;
Har gennem efteråret vist glimt af det høje niveau han viste i sin debutsæson, hvor han var blandt de allerbedste i Superligaen. Det der har manglethar været slutproduktet. Der mangler mål og oplæg i hans spil og med 'TK's opblomstring som den kontrollerende midtbane, kan Claudemirs FCK tid være ved at rende ud, hvis ikke han viser konstant højt niveau i forårssæsonen.

#3: Conor O'Brien, SønderjyskE;
Amerikaneren har i dette efterår løftet sit spil til et niveau, så alle nu kender hans kvaliteter. Trods sin højde er han en fysisk stærk og aggressiv spiller og samtidig en dygtig pasningsspiller. Han har lavet 4 mål og 3 assist. Hans kontrakt er udløbet og spørgsmålet er om han vil fortsætte i en større dansk klub eller om udenlandske klubber har fået øjnene op for ham.
SønderjyskE har allerede erstattet O'Brien med Nikolaj Madsen fra HB Køge.

#2: Casper Sloth, AGF;
Den unge midtbanespiller har i efteråret grebet chancen og fået et stort gennembrud, der førte til landsholdsudtagelse og debut mod Tyrkiet. Han blevet førstevalg på midtbanen og holder legenden Martin Jørgensen og Hjalte Nørregaard af holdet. I efteråret leverede han 4 assist og scorede et enkelt mål. Casper Sloths kvaliteter ligger i det offensive og kan også bruges længere fremme på banen.

#1: Krisztian Vadocz, OB;


Efterårets bedste "8'er": Krisztian Vadocz
Ungarske Vadocz blev først hentet til OB i slutningen af August og har derfor kun spillet 10 kampe i efteråret. Men med de præstationer han har vist ses der i dette tilfælde bort fra de få kampe. Han er topscorer i OB med 6 mål og har lagt op til 3 mål. Han er en god all-round spiller med et niveau der ligger over de fleste konkurrenter i Superligaen, hans forcer er hans høje bundniveau, sin placeringsevne både offensivt og defensivt. Han har et godt skud, hvilket også er en af årsagerne til de mange mål.

lørdag den 5. januar 2013

EFTERÅRETS HOLD: CENTRAL MIDTBANE "6'EREN"

Superligaens efterårssæson er overstået og klubberne har været igennem 2/3 af sæsonen og afholder nu årets længste ferie. Det er derfor blevet tid til at kigge tilbage og se på hvilke spillere der har toppet. I de følgende uger vil Eftertackling kåre de 5 bedste spillere, på 11 pladser, i en 4-2-3-1 formation, med henblik på at finde efterårets bedste hold.

Vi er nået til de to centrale midtbanespillere i bloggen's 4-2-3-1 formation, og har delt spillerne op i to kategorier. En "6'er" og en "8'er". "6'eren" er den centrale midtbane der ligger længst tilbage på banen og er kontrollerende for holdet. Der argumenteres i denne kategori for at FC Nordsjælland spiller med to 6'erer. og en 8'er på deres centrale midtbane.

Top-5 - Central midtbane "6'eren":


#5: Thomas Augustinussen, AaB; 
AaB har været en af efterårets store overraskelser og anføreren Augustinussen havde en stor betydning for holdets gode resultater. AaB tabte 3 af de 14 han spillede og tabte 4 af de 5 kampe han missede. Han har sammen med makkeren Rasmus Würtz været spilleren som de unge spillere har lænet sig op ad. "Augu" er noteret for en enkelt scoring og en assist.

#4: Christian Keller, Randers FC;
En anden af sæsonen overraskelser er Randers FC og den tidligere kantspiller og udlandsprof i bl.a. Lazio, har været succestræner Colin Todd's forlængede arm på banen. I forhold til AaB, er Randers-holdet bygget om omkring en gruppe spillere med erfaring fra Superligaen og udlandet. Her har Keller været et samlingspunkt og holdt et højt bundniveau.

#3: Enoch Adu, FC Nordsjælland;
"Mr. 90%" kunne man kalde midtbanespilleren, der stort set altid har over 90% vellykkede pasninger i dette efterår. Adu er den ene af de to midtbanespillere, der beskytter FCN-forsvaret med stensikker boldomgang og har holdt højt niveau trods det hårde program med Champions League kampe. Er noteret for 3 assist.

#2: Thomas Kristensen, FC København;
Med ankomsten af den nye FCK-træner Ariel Jacobs, har 'TK' vist sig på et helt nyt niveau, hvor han tidligere var den mere offensive midtbane, der var mest kendt for sine dybdeløb. Har han i denne sæson genskabt sig selv som en af Superligaens største profiler, som den kontrollerende midtbane. Hans præstationer har givet ham comeback på landsholdet, som Morten Olsens foretrukne partner til Wiliam Kvist i Niki Zimlings fravær. Har assisteret to mål i efteråret.

#1: Nicolai Stokholm, FC Nordsjælland;

Efterårets bedste "6'er": Nicolai Stokholm
FC Nordsjællands vigtigste spiller i efteråret, binder forsvaret og angrebet sammen med sin ro og overblik. Blev i efteråret den 6. ældste målscorer i Superligaen med sit mål mod Randers i Runde 16. Foran ham ligger to andre målscorere fra efteråret, nemlig AGF's Martin Jørgensen og Silkeborgs Henrik 'Tømrer' Pedersen. Han missede kun en enkelt kamp i efteråret og er noteret for 4 mål og en enkel assist.
Hans præstationer i 2012 gav ham comeback på landsholdet og kåringen som Året Superliga spiller ved Danish Football Award.

onsdag den 2. januar 2013

EFTERÅRETS HOLD: VENSTRE BACK

Superligaens efterårssæson er overstået og klubberne har været igennem 2/3 af sæsonen og afholder nu årets længste ferie. Det er derfor blevet tid til at kigge tilbage og se på hvilke spillere der har toppet. I de følgende uger vil Eftertackling kåre de 5 bedste spillere, på 11 pladser, i en 4-2-3-1 formation, med henblik på at finde efterårets bedste hold.

Top-5 - Venstre back:


#5: Jens Stryger Larsen, Brøndby IF;
Den 24-årige midtbanespiller, har i efteråret vist sig som en særdeles alsidig spiller, hvor han har vikarieret på venstreback. Han har leveret flere gode præstationer og været en af de bedste Brøndby-spillere i et ellers miserabelt efterår.

#4: Patrik Mtiliga, FC Nordsjælland;
Den nu tidligere landsholdsspiller, startede sæsonen stærkt, kulminerende med en scoring i 4-1 sejren over SønderjyskE i runde 7. Men formkurven knækkede efter 0-4 nederlaget til Chelsea og den efterfølgende sag op til Italiens-kampen, der fik Morten Olsen til at ekskludere Mtiliga fra landsholdet. Han leverede herefter ikke på samme høje niveau, men har alligevel været blandt de bedste venstrebacks i Superligaen.

#3: Bashkim Kadrii, OB;
Kadrii er i denne sæson, med succes omskolet til venstreback. Han danner sammen med Emil Larsen, en af de mest spændende venstrekant-duoer i ligaen, set med danske briller. Begge spillere er udtaget til Ligalandsholdet og kan potentielt blive en fremtidig duo på landsholdet. Kadrii's kvaliteter ligger i offensiven, og han er i efteråret noteret for 3 scoringer, blandt andet to flotte mål mod SønderjyskE.

#2: Adam Eckersley, AGF;
Englænderen er prototype på en gammeldags back og har i efteråret holdt et højt niveau defensivt så vel som offensivt. Han har med sine gode præstationer skubbet den talentfulde Mikkel Kirkeskov over i højreside. Eckersley, der har repræsenteret Manchester United i liga-cuppen i 2007, er noteret for 4 assist og en enkelt scoring for AGF i efteråret.

#1: Pierre Bengtsson, FC København

Efterårets venstre back: Pierre Bengtsson
Pierre Bengtsson startede sæsonen som reserve for den fremadstormende Bryan Oviedo, der med afstand var blandt de bedste spillere i Superligaens første runder. Men FC København vidste at de havde en fuldgod erstatning da de solgte Costaricaneren til Everton i August måned. Bengtsson har holdt omtrent lige så højt niveau som kollegaen Lars Jacobsen i højreside, og FCK fortsætter med at dominerer Superligaen med stærke back-par. Tidligere har vi set Niclas Jensen/Thomas Rytter og i nyere tid Pospech/Wendt. Den svenske landsholdsspiller, har en af ligaens allerbedste venstreben og ligger nogle knivskarpe indlæg, uanset om det er fra en dødbold eller i åbent spil. Han er noteret for 4 assist.