fredag den 31. august 2012

MÅNEDENS HOLD II

Månedens hold i Superligaen (August 2012):

Superligaen er nu to måneder gammel og det er endnu engang blevet tid til at kåret månedens hold. Fremadrettet vil runden og månedens hold blive valgt efter formationen  4-2-1-3, hvor de tre angribere både kan være stationære eller kanter. Dette giver de bedste muligheder for at få plads til alle de gode præstationer fra de forskellige systemer der spilles i Superligaen. I denne måned er der således blevet plads til en central angriber fra FCK, som spiller 4-4-2, angriberen fra AaB som spiller 4-4-1-1 og en kant fra FCN som spiller 4-2-3-1.

De udvalgte er:

Nicolai Larsen, AaB; Har været en sikker sidste skanse og holdt buret rent i 2 ud af 4 kampe.

Michael Parkhurst, FCN; Backen er noteret for 2 mål og 2 assist.

Kenneth Emil Petersen, AaB; Sammen med Lasse Nielsen og Augustinussen giver KEP med sine solide præstationer ro i de bagerste geledder.

Lasse Nielsen, AaB; Bundsolid og hans gode præstationer gav ham en velfortjent debut på landsholdet. Har scoret 2 mål i denne måned.

Patrick Mtiliga, FCN; Var fraværende i juni måned, men er kommet tilbage og har vist sit høje niveau. Scorede et flot mål mod SønderjyskE-

Thomas Augustinussen, AaB; AaB's anfører er med sin rutine et vigtigt omdrejningspunkt for at de mange unge spillere kan blomstre. Leverede mod OB både et mål og en flot assist til Henrik Dalsgaards mål.

Enoch Adu, FCN; Er ubeskrivelig vigtig på FCN's midtbane, alle bolde går igennem Adu og han afleveringsprocent er i gennemsnit over 90%. Leverede en enkelt assist i august måned.

Søren Christensen, FCN; Er noteret for 1 mål og 2 assist, når det kører for FCN, er det ofte når det også kører for falstringen.

Andreas Cornelius, FCK;

Niklas Helenius, AaB; Den nykåret landsholdsspiller, er med 3 mål og 2 assist en stor del af AaB's succes i august.

Joshua John, FCN; Med imponerende 6 mål i 4 kampe har hollænderen taget Superligaen med storm. Er også noteret for en enkelt assist.
Månedens hold i Superligaen i august
Boblere:

Henrik Dalsgaard, Lucas Andersen og Kasper Kusk, AaB; Aron Johannsson, AGF; Ivan Runje, FCN og Thomas Kristensen, FCK.

tirsdag den 28. august 2012

RUNDENS HOLD 7

Rundens hold i Superligaen (Runde 7)

Rundens hold er valgt i en 4-1-2-3 formation.

Nicolai Larsen, AaB; Målmand var i første halvleg den vigtigste årsag til at OB, trods en mand i undertal ikke fik kæmpet sig ind i kampen. Han blev noteret for 13 redninger.

Christoffer Remmer, FCK; Den unge FCK-back fik for 2. gang i sæsonen chancen, da Lars Jacobsen skulle spares. Offensivt var det en flot indsats med to assists efter indlæg i åbent spil.

Michael Parkhurst, FCN; Var til dagens kamp rykket i midterforsvaret, i Jores Okores fravær, denne plads udfyldte han også i sine første år i klubben. Han vandt 19 bolddueller og lagde på fornem vis op til Patrik Mtiligas mål.

Dario Dumic, BIF; Med 30 vundne bolde og et udlignende mål, der skaffede trængte Brøndby et enkelt point på hjemmebane, er Dario Dumic fortjent med på rundens hold.

Patrick Mtiliga, FCN; Venstre-backen satte mestrene i gang med et flot mål og var desuden sikker i pasningsspillet med en afleveringsprocent på 92.

Enoch Adu, FCN; Ghaneseren er en formidabel 6'er på FCN' midtbane, han er dominerende med 109 boldaktioner, 20 vundne bolde og en afleveringsprocent på 95%.

Thomas Augustinussen, AaB; Den erfarne midtbanespiller har en stor ære i at AaB's unge hold er inde i en god stime. I kampen mod OB leverede 'Augu' først et mål efter flot oplæg fra Kasper Kusk og herefter en fantastisk dybdeaflevering der førte til Henrik Dalsgaards mål.

Søren Christensen, FCN; Når FCN spiller godt hænger det ofte sammen med en velspillende falstring der ligger i hullet bagved angriberne. Mod SønderjyskE kronede han indsatsen med et mål efter et godt dybdeløb.

Ronnie Schwartz, RFC; Angriberen var i sprudlende humør mod FCK, og så er han svær at stoppe. Det gjorde sig gældende ved hans første, ud af to, mål, hvor et sololøb fra egen bane, udmøntede sig i scoring.

Niklas Helenius, AaB; Ålborgenseren bliver bare ved med at score mål, denne gang stensikker på straffe efter kun 2 minutters spil. Han står de rigtige steder og kommer til en masse afslutninger. I dag udtaget til landsholdet, som eneste dybe angriber, efter endnu en flot præstation.

Aron Johanssen, AGF; Islændingen scorede hattrick på bare 3 min. og 52 sek. Denne præstation alene gør at han fortjent kommer på holdet. Desuden scorede han også et mål mere i kampen.


                                                     Nikolai Larsen
Christoffer Remmer - Michael Parkhurst - Dario Dumic - Patrick Mtiliga
                                 Enoch Adu - Thomas Augustinussen
                                                   Søren Christensen
                 Ronnie Schwartz - Niklas Helenius - Aron Johannsson

fredag den 24. august 2012

SUPERLIGA OPTAKT RUNDE 7

Superligaens 7. runde byder, meget bemærkelsesværdigt, på indbydes opgør mellem rækkens 6 øverste hold. Udfaldet af disse, kan give en god indikation af styrkeforholdet i toppen af ligaen.

FC Nordsjælland - SønderjyskE (nr. 4 mod nr. 6)
På hjemmebane bør de forsvarende mestre sejre. De to første hjemmekampe på den nye kunststofbane forløb med to vidt forskellige fortegn. Først nederlag til OB, derefter storsejr over Silkeborg. Hvordan denne kamp forløber er interessant. FCN vil givet være meget i boldbesiddelse, men det er netop SønderjyskE's styrke at vente på mulighederne i omstillingsspillet, og sønderjyderne har stadig en god bunke selvtillid tilbage fra den gode sæsonstart. FCN er uden landsholdsspilleren Jores Okore og unge Søren Henriksen er eneste gardering i forsvaret. De to mest umiddelbare løsninger ville være at rykke Parkhurst eller Stockholm i midterforsvaret.

Randers FC - FC Købenshavn (nr. 3 mod nr. 1)
FCK er mellem to vigtige kampe i CL-kvalifikationen og vil, som mod Brøndby, stille med flere reserver. Dette kan åbne muligheder for Randers, der efter det store nederlag i premieren til SønderjyskE, har vundet 4 kampe og tabt 1, det var der ikke mange eksperter som havde regnet med. Men FCK's trup er Danmarks bedste og de er favoritter i alle kampe og vil revanchere pointtabet fra sidste kamp. De kommer til Randers med masser af selvtillid efter sejren over Lille, og flere spillere vil ind og bevise deres værd. Spillere som Delaney, Vingaard, Cornelius og måske den nye angriber Igor Vetokele vil få spilletid i Randers.

OB - AaB (nr. 2 mod nr. 5)
Det har været en blandet sæsonstart for OB, rent spillemæssigt. Kampene hvor de har domineret og spillet bedst er de kampe hvor pointene er tabt, mod Randers hjemme og FCN ude. I de resterende har de været gode defensivt og koldblodigt udnyttet blottelserne hos modstanderne. Mod AaB møder de et hold som i de to seneste kampe har scoret 7 mål, ligeså mange som OB har i 6 kampe. Begge hold stiller med mange unge spillere og dette kan give uforudsete udsving i præstationerne. Så denne kamp er helt åben. Men på hjemmebane må OB betegnes som favoritter.

Stillingen efter runde 7, hvis favoritterne vinder:

FCK - 17 point
OB - 16 point
FCN - 14 point
RFC - 12 point

Så vil der efterhånden tegne sig et billedet af hvem der skal spille om mesterskabet. Men Superligaen viser runde efter runde at der altid er overraskelser og denne weekend bliver nok ikke anderledes.

torsdag den 23. august 2012

RUNDENS SPILLER VI

Niklas Helenius

Rundens spiller Niklas Helenius
Mortens Olsen angribere skal åbenbart hedde Niklas. Bendtner, Pedersen eller Helenius...
Den seneste åbenbaring er ålborgenser og fik landsholdsdebut mod Slovakiet onsdag aften. Bare 48 timer senere og med en halvleg i benene viste Niklas Helenius tænder med en scoring og en assist, inden han forlod banen efter godt 80 minutter. En flot indsats fra den unge angriber. Der med al sandsynlighed bliver Olsens førstevalg i kampen mod Tjekkiet, hvis han fortsætter takterne i Superligaen.

AaB går en god sæson i møde hvis de kommer igennem den sidste uge af transfervinduet uden at miste deres guldfugl.

tirsdag den 21. august 2012

RUNDENS HOLD VI

Rundens hold i Superligaen (runde 6):

                                                               Jesper Hansen (FCN)

M.Parkhurst (2)(FCN) Clarence Goodson (BIF) Jerry Lucena (EfB) Jens S. Larsen (BIF)

                                     Rasmus Würtz (AaB) Thomas Agustinussen (AaB)

                    Jonas Kamper (RFC) Lucas Andersen (AaB) Michael Krohn-Dehli (BIF)

                                                            Niklas Helenius (2)(AaB)


For anden uge i træk spillede AaB en overbevisende kamp mod et formodet bedre hold, i forhold til placering i ligaen sidste sæson. FC Midtjylland blev sendt hjem med et 3-0 nederlag og ulvene har efterhånden nogen dybe sår at slikke, inden de skal prøve kræfter med Young Boys i Europa League.
Specielt var det AaB's rutinerede drenge Würtz og Augustinussen som var velspillende i rundens første kamp i fredags. Helenius var på pletten med både scoring og oplæg, og spillede sig længere frem i kampen om at blive Bendtners afløser mod Tjekkiet.


FCK havde ellers drengene fra vestegnen nede i hulen, men de glemte at lukke efter sig. Som i Ålborg var det også hos Brøndby var det de rutinerede spillere som hev holdet op. Goodson og Krohn-Dehli var de gules bedste og på venstre back, klarede, den ellers normale højre midtbane, Jens Stryger Larsen den uvante opgave forrygende.

I Esbjerg var der også alternative opstillinger og her var det Jerry Lucena som blev benyttet som midterforsvarer. En plads som den kloge midtbanespiller udfyldte tilfredsstillende i nulløsningen mod AC Horsens. 

For anden uge er Michael Parkhurst på rundens hold, sammen med keeper Jesper Hansen, var de blandt de bedste i FCN's smalle sejr over AGF. Jesper Hansen havde i slutminutterne en god redning, som holdt AGF fra pointfadet.

Sidste mand på holdkortet er Randers FC's Jonas Kamper, som fuldstændig terroriserede Nikolaj Ritter i Silkeborgs venstre side. Kun manglende koldblodighed fra holdkammeraterne gjorde at Kampers arbejde ikke udmøntede sig i flere scoringer.

tirsdag den 14. august 2012

OPTAKT TIL LANDSKAMP - hvem skal afløse Thomas Sørensen

Thomas Sørensen i kamp for Danmark
Med Thomas Sørensen farvel til landsholdet, skal en ny æra igangsættes. Siden Peter Schmeichel blev førstevalg i 89' har der stort set kun været to målmænd på det danske landshold. I over tyve år har vi grædt og grint med Peter og Thomas, som stensikre førstevalg i målet.
Til dagens træningskamp mod Slovakiet, er Stephan Andersen og Anders Lindegaard udtaget, skæbnen vil dem dog, at ingen af dem ser ud til at blive faste målmænd på deres klubhold.

I det følgende kommer der en gennemgang af de potentielle kandidater der er til valget som danmarks nye landsholdsmålmand:

Anders Lindegaard (Manchester United):
Er den målmand som til daglig træner og spiller på det højeste niveau. Men han er ikke førstevalg og er ikke garanteret nogen kampe. Lindegaard har netop forlænget sin kontrakt, det tyder altså på at han er tilfreds med situationen. Han vil givetvis komme til at stå i de engelske cupkampe, hvilket kan løbe op i 10-12 kampe på en sæson.
Dom: Ikke værd at satse på en reservemålmand.

Stephan Andersen (Evian):
Sidste sæson så det ud til at Stephan havde fået tilspillet sig pladsen som førstevalg i Evian, og med en god EM-slutrunde, tydede alt på at han skulle være Thomas Sørensens afløser. Men så gik sæsonen igang og Stephan bar bænket. Hvad nu? Han er på toppen af sin karriere ig har brug for spilletid på højeste niveau, men det tyder ikke på at Evian vil sælge.
Dom: Hvis han finder en ny klub er han Olsens mand, men som det ser ud nu, er han ikke manden at satse på.

Kasper Schmeichel (Leicester City):
Er den danske målmand som spiller fast på det højeste niveau, i den næstbedste engelske række The Championship, hvor han i den kommende sæson er blandt oprykningskandidaterne. Han gjorde lynkarriere i Manchester City som 21-årig under Sven-Gøran Eriksson og på trods af gode præstationer og flere clean sheets, blev han overhalet af et endnu større talent, den nuværende engelske landsholdskeeper Joe Hart.
Dom: Han er den målmand som spiller på højeste niveau og som der er størst fremtidsmuligheder i.

Jesper Christiansen (Odense Boldklub):
Når Jesper Christiansen vender hjem til Danmark fra et udlandsophold (denne gang dog kun i Sverige) plejer det at være fordi han skal på landsholdet. Han gjorde det i 2002, hvor han spillede i Vejle op til VM og blev udtaget, og igen da han blev købt af FCK og var med til EM 2008. Han er en af de få danske målmand som har optrådt på det højeste niveau på klubplan, det forjættede land Champions League, Peter Schmeichel, Mogens Krogh, halvdanske Karim Zaza, samt Lars Winde, der fik en enkelt optræden for AaB i 1995 har præsteret det før ham. Men Jespers problem er hans mange tilbagevende skader, efter en god start på denne sæson måtte han udgå i weekendens kamp og er indtil videre meldt ude i næste kamp.
Dom: Hvis han kan forblive skadesfri er han værd at satse på indtil næste slutrunde.

Jesper Hansen (FC Nordsjælland):
Sidste sæson vandt han overraskende det danske medterskab med FCN og lukkede meget få mål ind. Bliver detn næste i rækken af danske målmænd i Champions League, og det vil blive et godt udstillingsvindue for en karriere i udlandet og på landsholdet. Han var med på ligalandsholdet i vinters.
Dom: Er ikke klar endnu, men efterårets CL-kampe, vil give en indikation på om han bliver det.

Jonas Løssl (FC Midtjylland):
Tidligere U21 landsholdsmålmand, stod under U21-EM slutrunden sidste sommer. Viser dog ustabilitet og lavt bundniveau sammen med klubholdet.
Dom: Ikke værd at satse på.

Kan Kasper Schmeichel følge i sin fars fodspor
Som situationen ser ud lige nu, burde Kasper Schmeichel stå forrest i køen til at blive valgt som målmand for Danmark. Han opfylder kriterierne; fast spilletid på højt niveau og fremtidsmuligheder. Kasper er ikke færdigudviklet endnu og mulighederne for at han en dag kommer til at stå for en Premier League klub er store.

RUNDENS HOLD V

Rundens hold i Superligaen (runde 5):

                                                               Johan Wiland (FCK)
  
M. Parkhurst (FCN) Jores Okore (2)(FCN) Lasse Nielsen (AaB) Bryan Oviedo (4)(FCK)

                                      Enoch Adu (2)(FCN) Thomas Kristensen (2)(FCK)

                           Kasper Kusk (AaB) Søren Christensen (FCN) Joshua John (FCN)

                                                           Cesar Santin (3)(FCK) 

3 hold udmærkede sig i 5. runde af superligaen. FC Nordsjælland vandt hele 6-1 over Silkeborg. AaB tog til Horsens og vandt 4-1 og FC København slog hjemme AGF 3-0. Disse 3 hold leverer alle spillerne til rundens hold, og det har været svært at vælge blandt rigtig mange gode præstationer. Nogle af dem som måtte vælges fra var FCK's Bolanos, Nicolai Jørgensen og Cornelius, FCN's Kasper Lorentzen, AaB's Lucas Andersen og OB's Rasmus Falk. Alle leverede flotte aktioner i deres holds respektive sejre. På rundens hold er der genvalg til Enoch Adu for anden runde i træk og han flankeres af flere dygtige holdkammerater som var med til at udstille Silkeborg på kunstgræsset i Farum. FCK' Oviedo viser endnu engang at han er flere klasser over Superligaens resterende backs og Santin scorede både rundens mål og var iskold på andet straffespark i kampen, efter at havde sparket det første på overliggeren, sparker han i samme side. Klasse. Holdets Benjamin AaB's Kasper Kusk scorede to gange mod Horsens og var ikke til at kommen uden om. Første mand på holdkortet var Joshua John. Hollænderen scorede imponerende 4 mål i første halvleg og lagde op til kampens sidste. Indtil videre sæsonens præstation og også et sikkert valg som rundens spiller.

mandag den 13. august 2012

RUNDENS SPILLER IV

Troels Kløve

Troels Kløve
Horsens-spilleren skal ikke snydes for kåringen som sidste rundes mest markante spiller. AC Horsens tog i runde 4 til Sønderjylland og gav sønderjyderne sæsonens første nederlag. ACH er inde i et hårdt og uvant kampprogram med europæiske kval.-kampe i midtugen. Hvilket er så uvant at de ikke har fået kampene med i programmet på deres hjemmeside ACH - Kampprogram, det kan dog afsløres at de dukkede op til kampene.
Troels Kløve scorede kampens første mål, efter bare 3. min. og herefter kontrollerede Horsens kampen. De havde bolden mest og kom til flest afslutninger/chancer og hjørnespark. 21-årige Kløve stod for 7 af afslutningerne og i følge den officielle statistik havde han 31 ud af 31 vellykkede afleveringer.

21-årige Troels Kløve har ikke tidligere været på nogen ungdomslandshold, men hvis landstræner Morten Wieghorst fik lyst til at ryste posen lidt, burde Kløves præstationer i superligaens 4 første runder, give en tur på U-21 landsholdet.

fredag den 10. august 2012

SUPERLIGA OPTAKT V

Comeback på landsholdet?
I aften spilles der topopgør i superligaens 5. runde. FCM og OB er begge med i kampen om de europæiske pladser. Fynboerne, trods deres dårlige placering sidste sæson, har været forvent med europæiske kampe i Odense. Nu er Troels Bech hentet hjem, truppen er forynget og OB skal tilbage i toppen af dansk fo'bold. FCM bliver hvert år nævnt som outsidere guldmedaljerne. Men der er for lidt stabilitet i det unge hold, og de rutinerede kræfter er enten ikke gode nok, eller også er de solgt inden for få år. Her er OB bedre med, de har en stamme bestående af Jesper Christiansen, Anders Møller Christensen, Andreas Johansson og Hans Henrik Andreassen, som har masser af superliga erfaring og kvalitet til topfodbold. I FCM er de rutinerede spillere, Kristian Bak Nielsen, Kolja Afriyie og de lidt yngre Danny Olsen og Morten "Duncan" Rasmussen, hvor de to sidst nævnte, ikke typisk er spillere man bygger et hold op omkring. FCM's hold er derfor bygget om omkring tidligere U-21 landsholdsspillere, som Jonas Løssl på mål, den nyudnævnte landsholdspiller Jesper Juelsgaard og midtbanespillere Mads Albæk. I OB supplere de holdet med Daniel Høgh, Bashkim Kadrii og Emil Larsen, som er nuværende eller tidligere U21 landsholdsspillere i startopstillingen. Over en helt sæson, bør OB dog havde mere stabilitet, hvis deres stamme af spillere kan holde sig skadesfri, her tænker jeg specielt på målmand Jesper Christiansen, som er startet sæsonen rigtig godt. Kan et godt halvår, hvor Anders Lindegaard og Stephan Andersen måske bliver bænket i deres respektive klubber åbne for et landsholdscomeback?!
I den enkelte kamp i aften kan alt dog ske og midtjyderne er startet sæsonen med hurtig offensiv fodbold, hvor OB er begyndt deres genrejsning med fokus på deres defensiv. Begge hold har i sæsonen været dygtige til at holde bolden i egne rækker, men deres målscore er i hver deres ende af skalaen, FCM 9-8 og OB 3-2. Det vil sandsynligvis være en lige kamp, hvor FCM enten får prikket hul på OB's defensiv eller hvor OB kører en 1-0'er hjem igen.

tirsdag den 7. august 2012

RUNDENS HOLD IV

Rundens hold i Superligaen (runde 4):

                                                      Jesper Christiansen (2)(OB)
  
Esben Ruud (2)(OB) Lasse Nielsen (AaB) Daniel Høgh (2)(OB) Patrick Mtiliga (FCN)

                                                               Enoch Adu (FCN)

                       Martin Spelmann (ACH) Casper Sloth (AGF) Troels Kløve (ACH)

                                   Andreas Cornelius (2)(FCK) Sylvester Igboun (FCM)

I Silkeborg hev OB en smal sejr i land i kampens døende minutter, OB havde, som vi har set flere gange i sæsonen, boldovertaget, men det var Silkeborg der kom frem til afslutningerne. Kampen gav for anden gang genvalg til tre OB forsvarere for at holde nullet.
I Sønderjylland blev det til sæsonens første nederlag da AC Horsens kom på besøg og med en helt suveræn kamp, lukkede helt ned for Sønderjyderne. Troels Kløve var pågående, farlig og pasningssikker med 100% korrekte afleveringer ud af 36.
Helt fremme er Andreas Cornelius ved at slå sit navn fast i alles hukommelser, med endnu en scoring og en god kamp på et FCK hold som var med 6 ændringer, i forhold til kampen mod Club Brügge. Det bliver spændende at følge, om Ariël Jacobs starter med den unge angriber i front, når det allerede i morgen går løst i Champions League igen, eller om han får en pause i det hårde program.

onsdag den 1. august 2012

MÅNEDENS SPILLER I

Bryan Oviedo

Månedens spiller i Juli
Sidste sæson kæmpede Costaricaneren med Pierre Bengtsson om pladsen på venstre back som var blevet ledig efter Oscar Wendt's skifte til tysk fodbold. Oviedo havde haft et succesfuldt ophold i FCN, hvor han havde afløst netop Bengtsson efter dennes skifte til FCK. Men i denne sæson har den nye FCK-træner Ariel Jacobs valgt at satse på Oviedo, et valg som han ikke har fortrudt.
Bryan Oviedo har spillet på højt niveau i alle kampe, stabil i sine defensive aktioner og altid tilstede som den moderne offensive back, der tilbyder bredde i opspillet. Han har krydret præstationerne med både mål og assists. Hans samarbejde med både Martin Vingaard i venstre side har været fortrinligt, men ligeledes når Nicolai Jørgensen er kommet ind, har det fungeret godt.

FCK'eren har i sæsonens 3 første kampe vist at han er en værdig afløser for Oscar Wendt. Men det bliver nok en kortsigtet glæde for klubbens fans, da Oviedos kontrakt udløber til sommer og han er allerede i flere større europæiske klubbers søgelys.

MÅNEDENS HOLD I


Månedens hold i Superligaen (Juli 2012):
 
                                                             Jesper Christiansen (OB)

       Lars Jacobsen (FCK) - Jores Okore (FCN) - Daniel Høgh (OB) - Bryan Oviedo (FCK)

                                       Nikolaj Stockholm (FCN) - Thomas Kristensen (FCK)

                                                                  Henrik Hansen (SjE)

                               Cesar Santin (FCK) - Marvin Pourié (SIF) - Lasse Vibe (SjE)

Efter kampene i juli måned er SønderjyskE på en delt førsteplads med FC København, de to hold mødte hinanden i en uafgjort kamp i Sønderjylland og sluttede juli måned med 7 point hver. FCK er repræsenteret med 4 spillere, SjE med 2, ligesom mesterene fra FCN og defensivt stærke OB også har 2 spillere på månedens hold. Silkeborgs Marvin Pourié er sidste mand på holdet, han er delt topscorer i rækken sammen med Cesar Santin, med 3 mål.

Spillere der også udmærkede sig i Juli måned: Espen Ruud (OB), Niels Lodberg (SjE), Connor O'Brien (SjE) og Lasse Rise (RFC).