Randers' målmanden var i særklasse den største årsag til rundens største overraskelse. OB havde 35 indlæg og 23 afslutninger og det var flere end vi har set hidtil, Ousted reddede alle 10 skud som var inden for målrammen. Heraf var flere af redningerne fine refleksparader, som reelt afgjorde kampen til Randers' fordel. Desuden reddede han et straffespark fra Espen Ruud 10 minutter før pausen.
David Ousted rettede dermed op på en mildest talt ringe præstation i første runde hvor han droppede og måtte hente bolden ud af nettet 6 gange. Randers FC har nu 3 point i en tabel som efter 2. rundes resultater er meget jævnbyrdig.