tirsdag den 21. august 2012

RUNDENS HOLD VI

Rundens hold i Superligaen (runde 6):

                                                               Jesper Hansen (FCN)

M.Parkhurst (2)(FCN) Clarence Goodson (BIF) Jerry Lucena (EfB) Jens S. Larsen (BIF)

                                     Rasmus Würtz (AaB) Thomas Agustinussen (AaB)

                    Jonas Kamper (RFC) Lucas Andersen (AaB) Michael Krohn-Dehli (BIF)

                                                            Niklas Helenius (2)(AaB)


For anden uge i træk spillede AaB en overbevisende kamp mod et formodet bedre hold, i forhold til placering i ligaen sidste sæson. FC Midtjylland blev sendt hjem med et 3-0 nederlag og ulvene har efterhånden nogen dybe sår at slikke, inden de skal prøve kræfter med Young Boys i Europa League.
Specielt var det AaB's rutinerede drenge Würtz og Augustinussen som var velspillende i rundens første kamp i fredags. Helenius var på pletten med både scoring og oplæg, og spillede sig længere frem i kampen om at blive Bendtners afløser mod Tjekkiet.


FCK havde ellers drengene fra vestegnen nede i hulen, men de glemte at lukke efter sig. Som i Ålborg var det også hos Brøndby var det de rutinerede spillere som hev holdet op. Goodson og Krohn-Dehli var de gules bedste og på venstre back, klarede, den ellers normale højre midtbane, Jens Stryger Larsen den uvante opgave forrygende.

I Esbjerg var der også alternative opstillinger og her var det Jerry Lucena som blev benyttet som midterforsvarer. En plads som den kloge midtbanespiller udfyldte tilfredsstillende i nulløsningen mod AC Horsens. 

For anden uge er Michael Parkhurst på rundens hold, sammen med keeper Jesper Hansen, var de blandt de bedste i FCN's smalle sejr over AGF. Jesper Hansen havde i slutminutterne en god redning, som holdt AGF fra pointfadet.

Sidste mand på holdkortet er Randers FC's Jonas Kamper, som fuldstændig terroriserede Nikolaj Ritter i Silkeborgs venstre side. Kun manglende koldblodighed fra holdkammeraterne gjorde at Kampers arbejde ikke udmøntede sig i flere scoringer.