mandag den 24. september 2012

RUNDENS HOLD 10

Rundens hold i Superligaen (Runde 10)

10. runde bød på 4 uafgjorte kampe og sejre til FCK og Esbjerg fB. FCK vandt overbevisende 5-0 i PARKEN mod bundproppen Silkeborg og dominere også rundens hold. Esbjerg fB overraskende for anden uge i træk, denne gang med en udesejr mod AaB.

Lucas Hradecky, EfB; keeperen havde stor andel i Esbjergs flotte sejr i Aalborg. 9 redninger og clean sheet i en kamp hvor AaB var det dominerende hold.

Alexander J. Andersen, ACH; bliver valgt pga. sit flotte mål og ellers en god præstation på trods af at holdet var i undertal i over halvdelen af kampen.

Nicolai Høgh, EfB; styrmand i Esbjerg defensiven som heroisk kæmpende holdt de ellers så målrige ålborgensere fra at score. 

Kris Stadsgaard, FCK; er langsomt ved at spille sig i en form, der minder om hvorfor han har været omkring landsholdet. Meget pasningssikker.

Pierre Bengtsson, FCK; svenskeren har med flere fine præstationer, hurtigt fået FCK-fans'nes tanker væk fra Bryan Oviedo som valgte en anonym tilværelse i Everton. Leverede oplæg til det første mål.

Thomas Delaney, FCK; fik chancen i stedet for Thomas Kristensen på den centrale midt og tog den. Han erobrede 17 bolde og havde en afleverings% på 90 på 92 afleveringer.

Conor O'Brien, SjE; har været en af de mest betydende spillere på SønderjyskE holdet i denne sæson og var mod AGF manden med reduceringsmålet og oplægget til sidsteminuts-udligningen.

Mads Albæk, FCM; scorede et flot mål og er sikker i afleveringer trods sin fremskudte rolle på den centrale midtbane, havde en afleverings% på 86 på 44 afleveringer.

Martin Braithwaite, EfB; Esbjerg havde 3 skud på mål, Braithwaite havde to af dem og scorede på dem begge. Dermed har angriberen scoret fire mål i de seneste to kampe.

Andreas Cornelius, FCK; teenageren bliver bare ved med at imponere, i denne runde scorer han igen to mål, et med hovedet og et brag af et skud fra kanten af feltet med højre.

Nicolai Jørgensen, FCK; den anden sensation i FCK hedder Nicolai Jørgensen, han scorede to og lavede en assist mod Silkeborg på en halvleg, hvorefter han blev sparet i anden halvleg.


                                             Lucas Hradecky

Alexander J. Andersen - Nicolai Høgh - Kris Stadsgaard - Pierre Bengtsson

                                Thomas Delaney - Conor O'Brien

                                                Mads Albæk

            Martin Braithwaite - Andreas Cornelius - Nicolai Jørgensen