lørdag den 14. juli 2012

SønderjyskE 6 - Randers FC 1

1-0 Thomas Hansen (12.), 2-0 Henrik Hansen (18.), 3-0 Quincy Antipas (33.), 3-1 Jonas Kamper (47.), 4-1 Conor O'Brien (50.), 5-1 Lasse Vibe (62.), Jarl André Storbæk (Str.) (72.) 

Jacob Nielsen med en grimasse der kan passe.
Av. Av. Hvis det er niveau forskellen mellem de to nedrykningsaspiranter, så ville jeg nødig sidde i Randers direktør Jacob Nielsens stol mandag morgen. Her kunne han jo passende kommentere på, om det var fornuftig at afskedige Michael Hemmingsen kort før sæson start. Randers viste i foråret svagheder som gjorde at de trods et spillermateriale der har masser af superliga erfaring, var det hold som flest regnede med skulle kæmpe om nedrykning. Med dagens afklapsning ser det mere end sort ud for kronjyderne. Meget skal ændres hvis de ikke skal løbe ind i det ene nederlag efter det andet. Må man foreslå at de starter med at hente Ove Chrisensten tilbage.
SønderjyskeE viste at de kunne forsætte foråret fine form, højresiden med Storbæk og Vibe voldte Randers store problemer igen og igen og 25-årige Vibe, som var en af sidste sæsons bedste signings, kan cementere sig som en af Superligaens profiler i denne sæson. For 8 måneder siden spillede han for FC Vestsjælland i midten af 1. division.
Men når alt er sagt så lad os slutte af med at nyde Jonas Kampers scoring af Gerrard'ske dimensioner. Første kandidat til årets mål!