mandag den 17. december 2012

EFTERÅRETS HOLD: MÅLMAND

Superligaens efterårssæson er overstået og klubberne har været igennem 2/3 af sæsonen og afholder nu årets længste ferie. Det er derfor blevet tid til at kigge tilbage og se på hvilke spillere der har toppet. I de følgende uger vil Eftertackling kåre de 5 bedste spillere, på 11 pladser, i en 4-2-3-1 formation, med henblik på at finde efterårets bedste hold.
Vi starter med målmandsposten. Superligaen er beriget med mange dygtige målmænd og desværre er der ikke blevet plads til det nye fynske håb Mads Toppel eller ligalandsholdsmålmanden Steffen Rasmussen, begge kunne være gledet ind på en ærefuld 5.plads.

Top-5 - Målmand

#5: Johan Wiland
Svenskeren er blandt rækkens bedste målmænd og præsterede 4 clean sheets i de kun 11 kampe han nåede i efteråret, inden han desværre blev skadet og missede de sidste 8 kampe.

#4: Frederik Rønnow, AC Horsens;
Den 20-årige Horsens-dreng, fik den utaknemmelige opgave at afløse den legendariske førstemålmand Søren Jochumsen. Med en stribe flotte præstationer har han bidt sig fast som den nye 1'er i Horsens og fik tilmed debut på U-21 landsholdet i august. 7 clean sheets i sine 20 første superligakampe.

#3: Nicolai Larsen, AaB;
Har i efteråret fået sit gennembrud i Superligaen. Med 6 clean sheets og en række gode præstationer er han den målmand der flest gange er repræsenteret på rundens hold. Han er en stabil allround keeper der sjældent leverer decideret dårlige kampe.

#2: Jesper Hansen, FC Nordsjælland;
Sidste sæsons bedste målmand fortsatte det gode spil i efteråret, med 8 clean sheets og 21 indkasserede mål imod sig i 20 kampe, er han rent statistisk efterårets bedste målmand. Men den afsluttende topkamp i PARKEN efterlod desværre et billede af en målmand, der var mentalt træt efter en lang sæson og han levede desværre slet ikke op til sit niveau i årets sidste vigtige kamp. Derfor bliver det kun til en andenplads.

Lucas Hradecky: Efterårets målmand
#1: Lucas Hradecky, Esbjerg fB;
Oprykkerne fra Esbjerg fB's 10'ende plads i rækken afspejler ikke helt deres godkendte comeback til Superligaen. De har blot lukket 24 mål ind i efteråret 20 kampe, hvilket svarer til en top-6 placering, men de mangler at udfaldet i de tætte kampe er gået i Deres retning.
Den altoverskyggende profil i defensiven er målmand Lucas Hradecky, der med 8 clean sheets, blot har lukket 1,2 mål ind per kamp. Det giver en ro på et oprykkerhold at have en så sikker sidste skanse. Der skal blot laves et mål i den anden ende, før der ligger 1 eller 3 point og venter.

Spillerbeskrivelse fra efb.dk "Finske Lukas Hradecky med de slovakiske aner er et stort målmandstalent, der har vist sig som et stærkt supplement til Lars Winde. Fik i juni måned 2010 debut på det finske A-landshold på udebane mod Estland.
En reaktionsstærk keeper, som med sin højde også håndterer de høje bolde i feltet godt. Går uimponeret til værks, og har vist et stort potentiale. Det fik blandt andet Manchester United til at invitere Lukas Hradecky til prøvetræning, og den finske målmand ligner en fremtidig topspiller."