fredag den 7. december 2012

RUNDENS HOLD 19

Rundens hold i Superligaen (Runde 19) 

Seks forskellige klubber repræsenterer holdet for runde 19. Silkeborg fik sin anden sejr under Viggo Jensen og overlod sidstepladsen til Brøndby, der blev slået af et FCN-hold der sparede flere stamspillere. FCK, SønderjyskE og OB vandt sikkert deres kampe.

Følgende spillere er udvalgt til rundens hold:

Lasse Heinze, SIF; var den målmand i runden der havde flest redninger, 13. Silkeborg vandt kampen men det var FCM som havde flest chancer i kampen og SIF-fans'ne kan blandt andet takke deres målmand for at klubben fik 3 point med hjem fra Herning.

Peter Ankersen, EfB; trods nederlaget til Esbjerg var han en af banens bedste spillere. Højrebacken  Han havde flest boldaktioner i kampen, fx. 25 vundne bolde og 2 afslutninger.

Michael Parkhurst, FCN; har gennem hele efteråret bevist at han er en af rækkens bedste backs. Mod Brøndby var han flyttet ind på din gamle plads i midterforsvaret og her holdt han det samme høje niveau som han har vist på backen.

Ragnar Sigurdsson, FCK; scorede kampens første mål og sit andet i sæsonen. Islændingen har udviklet en god forståelse med makkeren Kris Stadsgaard og FCK-forsvaret er blevet rigtig solidt. Sigurdsson havde16 vundne bolde i kampen.

Mario Ticinovic, FCN; kroaten afløste Mtiliga på venstreback og spillede sin hidtil bedste kamp for FCN. Han havde flest boldaktioner i kampen, 14 vundne bolde, 93% succesfulde afleveringer ud af 63. Tilmed scorede han kampens sidste mål.

Krisztian Vadócz, OB; midtbanerslider, flittig målscorer, og i denne runde også oplægger til Marcus Pedersens andet mål, ungareren er i toppen af centrale midtbanespillere i denne efterår sæson. Mod Esbjerg havde han tilmed 25 vundne bolde.

Jesper Bech, SIF; der har været langt mellem scoringerne hos den tidligere angriber, nu omskolet til midtbanespiller. Hans seneste og eneste mål faldt i 5. runde og inden det skal vi et helt år tilbage hvor han scorede to gange mod AaB, d. 3. dec. 2011. Mod FCM scorede han igen to gange og var vel reelt den afgørende faktor i Silkeborgs favør.

Anders Christiansen, FCN; scorede kampens første mål og havde næstsidste fod på den anden scoring. Spillede i dele af kampen som den forreste angriber, og det har måske været et Hjulmand projekt at forsøge at bruge ham som en falsk nier. Havde 8 afslutninger i kampen.

Tommy Bechmann, SjE; rundede november måned af med at scorede sit tredje mål,det første i kampen og satte SønderjyskE i gang med, hvad der skulle blive deres første sejr i 5 kampe.

Marcus Pedersen, OB; ligner den angriber fynboerne har sukket efter siden Peter Utaka forlod klubben. Han er nærkampsstærk, arbejdsom, hurtig og træfsikker. 2 mål på 2 afslutninger mod Esbjerg.

Eyjolfur Hedinson, SjE; hvis Bechmann satte SønderjyskE i gang, første Hedinson dem i mål. Scorede kampen andet mål og og spillede flot Bjørn Paulsen fri til den afsluttende scoring til 3-1, der gav SjE sejren. Havde 85% succesfulde afleveringer ud af 42.