fredag den 29. marts 2013

RUNDENS HOLD 24

Rundens hold i Superligaen (Runde 24)

Skærtorsdag og Langfredag bød traditionen tro på fuldt program i Superligaen. Der var vigtige kampe i nedrykningsdysten, hvor bundpropperne Silkeborg og Brøndby isolerede sig selv, med nederlag til rivalerne SønderjyskE og Esbjerg. I toppen skulle OB prøve at vende den dårlige form, med en hjemmekamp mod forårets overraskelse Randers, fynboerne blev snydt for en scoring, da Emil Larsen forkert blev dømt offside på en ripost. I stedet for 3 vigtige point i kampen om tredjepladsen, endte det med en pointdeling som Randers kan være bedst tjent med.

Træner: Lars Søndergaard, SønderjyskE
Rundens bedste præstation stod SønderjyskE for, med deres storsejr i den vigtige nedrykningsduel, på udebane mod Silkeborg.

Lukas Hradecky, Esbjerg fB;
med sit 10. cleansheet i sæsonen, cementerede finnen sin position som rækkens bedste målmand. Han har været oprykkernes mest værdifulde spiller hele sæsonen.

Peter Ankersen, Esbjerg fB;
det var brormand Jacob der løb med overskriften som matchvinder, men på højrebacken fortsætter Peter sine gode præstationer, både i defensiven og offensiven.

Nabil Aslam, AC Horsens;
den solide centerforsvarer var afgørende i sit holds comeback i kampen mod AaB. Med sit flotte hovedstødsmål udlignede han til 2-2.

Daniel Høegh, OB;
den unge forsvarsspiller havde en vital redning på stregen efter en dobbeltchance til Randers FC's Jonas Borring. Det var første gang i 5 kampe at OB formåede at holde nullet.

Jonas Knudsen, Esbjerg fB;
venstrebacken lukkede helt ned for Dennis Rommedahl, der måtte lade sig udskifte efter 70 minutter. 29 vundne bolde var det højeste for en back i runden.

Petter Andersson, FC Midtjylland;
svenskeren var på pletten to gange mod mesterskabsfavoritten FCK, desværre kunne FCM ikke holde to-målsføringen.

Henrik Hansen, SønderjyskE;
midtbanestrategen var tilbage i sin vante rolle som chanceskaber, to fine dybdebolde førte til det første og sidste mål. Og et karakteristisk frisparksindlæg skabte chancen til 2-0 målet.

Stephan Petersen, AGF;
var som udgangspunkt placeret i højre side men skiftede i pausen til venstre, hvorefter han scorede to næsten identiske mål hvor han løb i ryggen på Mario Ticinovic og scorede sikkert bag Jesper Hansen.

Søren Christensen, FC Nordsjælland;
scorede to gange fra sin position som den offensive midtbane, begge scoringer kom på riposter efter godt forarbejde fra henholdsvis Uffe Bech og Joshua John.

Joshua John, FC Nordsjælland;
scorede et af rundens flotteste mål, efter et vanligt træk ind i banen og en god afslutning med højre fod fra ca. 20 meter. En god solopræstation førte til Søren Christensens 2. scoring.

Lasse Vibe, SønderjyskE;
kantspilleren var til kampen mod Silkeborg, placeret som den forreste af de 3 angribere, og han viste i de 60 minutter han spillede uhyggelig træfsikkerhed. 4 afslutninger og 3 mål. Rundens bedste præstation.

onsdag den 20. marts 2013

RUNDENS HOLD 23

Rundens hold i Superligaen (Runde 23) 


23. runde blev præget af Kong Vinters forårslune. Første og sidste kamp i runden blev aflyst, hvilket gik udover AaB-FCN og SønderjyskE-EfB. Mest iøjenfaldende i denne runde var OB's fortsatte nedtur i foråret og så ligner Nicolai Jørgensen en spiller der presser sig på til landsholdet.

Træner: Peter Sørensen, AGF
Rundens bedste holdpræstation stod AGF for med deres sejr over OB.

Stefan Rasmussen, AGF;
var i flere tilfælde stopklods for OB angriberne. Var den måland der havde flest redninger i runden, 10 i alt.

Johnny Thomsen, RFC
højrebackens gode form har været instrumental for Randers' gode start på foråret som bunder i en solid defensiv. 16 vundne bolde var det højeste antal i runde for en højreback.

Ragnar Sigurdsson, FCK;
var den forsvarer i runden med flest vundne bold, 23. i alt.

Anders Kure, AGF;
scorede klubbens første mål i sejren over OB og sit første mål siden 2003. En præstation i sig selv.

Patrik da Silva, BIF;
den unge back var blandt banens bedste i sit holds remis mod FCM. Optrådte påpasseligt defensivt overfor både Albæk, Igboun og Danny Olsen og var med til at støtte Jens Stryger Larsen i offensiven.

Claudemir, FCK;
har været førstevalg på den centrale midtbane i hele foråret og kronede sin gode form med et pragtmål der gav sejren til løverene fra PARKEN.

Mads Albæk, FCM;
var som altid blandt midtjydernes bedste spillere og er på sine gode dage en af de bedste centrale midtbanespillere i superligaen. Han er alsidig og bruges både som kantspiller, 8'er og 10'er. Scorede det udlignede mål på et afrettet frispark.

Cesar Santin, FCK;
var ikke den mest aktive spiller i kampen, men viste sin kølighed og rutine i feltet da han udlignede Horsens' føring.

Jonas Kamper, RFC;
med en flot soloaktion var den tidligere Brøndby-spiller manden bag oplægget til 1-0 målet. Var den spiller med flest indlæg i runden.

Ronnie Schwartz, RFC;
matchvinder og kampens enlige målscorer mod Silkeborg. Samtidig den mest angrebsivrige angriber i runden med 6 afslutninger.

Nicolai Jørgensen, FCK;
rundens bedste spiller, med assist til begge mål i kampen. Den sidste var en fræk aflevering mellem benene på en Horsens-forsvarer.

onsdag den 13. marts 2013

Spillerprofil: Nicolai Brock-Madsen

Hvem er superligaens nye bomber?

 

Efternavnet Brock-Madsen dukkede op i Randers FC i 2010, da daværende cheftræner Ove Christensen sikftede den 17-årige angriber ind i en Europa-cup kamp. Den unge angriber kvitterede med en scoring få minutter efter indskiftningen.
Siden er det blevet til 14 kampe i 1. division og 15 kampe i Superligaen i efteråret 2012. Hertil var der ikke meget fokus på angriberen fra Randers-egnen Helsted.

Men fokus kom der da han blev udtaget til liga-/U21-landsholdsturen til USA. Lige pludselig blev der stillet spørgsmål til, hvad denne angriber kunne. Det var jo angrebsmakkeren Ronnie Schwartz der var topscorer i Randers FC. Brock-Madsen fik kun spilletid i U21-kampen mod Salt Lake, en kamp der ikke var mange danskere der flugte. Hvad er det så Morten Olsen og trænerteamet omkring U21-landsholdet så?
Det svar kom promte i Randers FC's første kampe i forårssæsonen. Med 3 mål i 2 kampe har han vist sig som en skarp afslutter. Han er en klassisk "9'er" der ligger i feltet og venter på chancerne, han er sjældent en del af det opbyggende spil. Han er hovedstødsstærk og med sin højde på 190 cm, er han højere end de fleste forsvarsspillere.

Angriberen er netop fyldt 20 år og har derfor stadig aspekter i sit spil han skal bygge videre på, både taktisk og teknisk. Men det vil vise sig om skarpheden fortsætter når Randers møder Silkeborg og OB i de kommende runder.