fredag den 1. marts 2013

Forårsoptakt: Brøndby IF

- i kamp på og uden for banen

I Brøndby IF skal der kæmpes på alle fronter i foråret. På banen er klubben for første gang i Superligaens historie i overhængende nedrykningsfare. Det er dog kun seks point der adskiller de seks nederste hold.
Det største spørgsmålstegn på Brøndby-holdet er pladsen som venstreback, hvor Jens Stryger vikarierede på fornem vis. I træningskampene op til forårspremieren er det U-19-spilleren Patrik da Silva, der har spillet positionen. Hvis han får chancen i foråret frigør det Jens Stryger længere fremme på banen, hvor han vil skubbe Mathias Gehrt af holdet.
Mike Jensen har forladt klubben, han har fyldt rigtig meget i Brøndby billedet, men hans afgang kan give plads til at spillere som Tørnes, Stenderup og Stryger kan træde frem i rollen som de nye ambassadører for klubben.
Brøndby overlever, men de skal have styr på defensiven og de rutinerede spillere Albrechtsen, Kristiansen, Thygesen og Rommedahl skal bære de unge spillere igennem det store forventningspres der kommer fra fans og medier.

Vigtigste tilgange:

Vigtigste afgange: Mike Jensen til Rosenborg

Idealopstilling (4-2-3-1): Michael Tørnes; Frederik Holst, Daniel Stenderup, Martin Albrechtsen, Patrik da Silva; Mikkel Thygesen, Jan Kristiansen; Dennis Rommedahl, Quincy Antipas, Jens Stryger Larsen; Simon Makienok

Sæsonen slutter med: en 9.-10. plads.