mandag den 4. marts 2013

RUNDENS HOLD 21

Rundens hold i Superligaen (Runde 21) 

Så er foråret i gang og Eftertackling er tilbage med rundens hold.

Frederik Rønnow, AC Horsens;
kunne ikke redde point til sit hold i denne kamp, men fortsatte de gode takter fra efteråret med flere gode redninger

Peter Ankersen, Esbjerg fB;
sammen med sin bror Jacob terroriserede de AGF's venstreside kampen igennem. Peter var ophavsmand til begge Esbjerg scoringer.

Kasper Pedersen, AaB;
den unge debutant viste lovende takter og bragte sit hold foran 1-0 på et hovedstødsmål efter hjørne. AaB-holdet havde den næstyngste gennemsnitsalder i Superligaens historie.

Ivan Runje, FC Nordsjælland;
kroaten var bedste mand i FCN-defensiven der blev sat under pres fra kampens start, men fik kontrol over kampen som den skred frem.

Jesper Juelsgaard, FC Midtjylland;
en solid defensiv indsats overfor sønderjydernes dygtige Hedinson. 18 vundne bolde, hvilket var flest for en venstreback i runde 21.

Hans Henrik Andreasen, Esbjerg fB;
lignede en spiller der var tilbage i tidligere tiders storform. God i presspillet stort løbearbejde fra boks til boks. Scorede i sin comeback-kamp.

Kasper Risgaard, Silkeborg IF;
midtbaneslideren var allesteds nærværende i SIF's vigtige sejr i forårsdebuten. Han brød spillet og vandt bolde, var med i det opbyggende spil med flere indlæg og scorede det vigtige udlignende mål.

Anders Christiansen, FC Nordsjælland;
var placeret som den forreste mand på FCN-holdet, men bevægede sig rundt på hele banen. Boldfast, arbejdsom, udfordrende og med fremme til flere afslutninger.

Uffe Bech, FC Nordsjælland;
debutanten viste flere eksempler på sit store talent, han har et hurtigt antrit og er dygtig til at sætte sin direkte medspiller. Han manglende desværre skarphed i de afgørende beslutningheder.

Nicolai Brock-Madsen, Randers FC;
fremtvinger "straffesparket" efter en friløbet, der samtidig koster Albrechtsen et rødt kort, hvilket ændrer kampen fuldstændig. Lukker i slutminutterne kampen definitivt med en sikker scoring hvor han stå helt alene i feltet.

Nicolai Jørgensen, FC København;
var blandt efterårets bedste spillere, og han har ikke mistet formen over vinterpausen. I kampen mod OB sprudlede han med flere flotte offensive aktioner, som han kronede med det udlignede mål.