torsdag den 28. februar 2013

Forårsoptakt: Esbjerg fB

- oprykkere i nedrykningskamp

Esbjerg har et af superligaens bedste forsvar, blot 24 mål lukkede de ind hvilket er 3. bedst. De er tilgengæld også de mest uskarpe foran mål, med kun 18 scoringer.
I Esbjerg håber de at hjemvendte Hans Henrik Andreasen kan hjælpe til med at gøre dem mere målfarlige. Han overtager pladsen på den centrale midtbane ved siden af Magnus Lekven. HHA er en mere flagrende type end Lucena og Ernemann som han skal erstatte og dette kan komme til at koste i organisationen.
Ligeledes sidder den tidligere FCK'er Martin Bergvold klar til at gribe chancen på midtbanen hvis den skulle opstå.
I længden vinder man flere point ved at kunne holde nullet, hvilket AC Horsens gjorde en dyd ud af i deres første par sæsoner, efter deres oprykning. Derfor bør Esbjerg fB, hvis de fortsætter takterne fra efteråret, klare skærene i deres oprykningssæson.

Vigtigste tilgange: Hans Henrik Andreasen fra OB,  Youssef Toutouh lejet i FCK, Mikkel Agger retur fra leje, Emil Lyng, fri transfer.

Vigtigste afgange: Njogu Demba-Nyrén til Brage

Idealopstilling (4-4-1-1): Lucas Hrdecky; Peter Ankersen, Kian Hansen, Nicolai Høgh, Jonas Knudsen; Jacob Ankersen, Hans Henrik Andreassen, Magnus Lekven, Youssef Toutouh; Martin Braithwaite; Kenneth Fabricius.

Sæsonen slutter med: en 9.-10. plads

onsdag den 27. februar 2013

Forårsoptakt: Silkeborg IF

- kan Viggo redde sin hjerteklub?

I Silkeborg IF har man sagt farvel til klublegenden Henrik 'Tømrer' Pedersen. Det kunne være et symbolsk farvel, der senere på året følges op med et farvel til Superligaen.
Viggo Jensens ansættelse i efteråret gav et lille skub i den rigtige, men truppen er slet ikke god nok til at få de point der skal til for at sikre sig oprykning. Sammen med den anden nedrykningskandidat SønderjyskE har de med afstand været de hold der lukkede flest mål ind i efteråret. I den anden ende er halvdelen af deres scoringer bundet op på en enkel mand, Marvin Pourié. Overlevelsen hænger på hans skuldre.

Vigtigste tilgange: Steven Morrissey fra VPS

Vigtigste afgange: Henrik 'Tømrer' Pedersen, karrierestop

Idealopstilling (4-3-1-2): Lasse Heinze; Daniel Pedersen, Sune Kiilerich, Jesper Mikkelsen, Christopher Poulsen; Frank Hansen, Dennis Flinta, Kasper Risgaard; Jesper Bech; Martin Svensson, Marvin Pourié

Sæsonen slutter med: nedrykning; forsvaret er svagt og holdet er alt for afhængigt af Marvin Pouriés mål.

Forårsoptakt: SønderjyskE

- overlever sønderjyderne igen?

SønderjyskE har i vinterpausen skiftet ud på deres mest omdiskuterede plads. Målmandsposten. Ny mand mellem stængerne er nu kroaten Marin Skender, der er blevet rost for sine præstationer i træningskampene.
Træner Lars Søndergaard eksperimenterede i efteråret med 3 centrale forsvarere, med en rimelig succes. Med den nyindkøbte målmand forventes det at SønderjyskE vender tilbage til et 4-mands forsvar.
På den centrale midtbane har der været stor udskiftning. Væk er O'Brien og Bødker og ind er kommet Nicolaj Madsen og tilbagevendte Rasmus Hansen. Med så massiv en udskiftning vil det komme til at kost point. Men er der råd til det i kampen om at undgå nedrykning?

Vigtigste tilgange: Marin Skender fra Dila Gori, Nicolaj Madsen fra HB Køge, Rasmus Hansen fra Rander FC

Vigtigste afgange: Håkan Opdal til Start, Conor O'Brien til FCN, Henrik Bødker til Vejle BK

Idealopstilling (4-3-3): Marin Skender; Gill Swerts, Niels Lodberg, Thomas Hansen, Daniel Christensen; Nicolaj Madsen, Henrik Hansen, Rasmus Hansen, ; Lasse Vibe, Tommy Bechmann, Eylofur Hedinsson

Sæsonen slutter med: nedrykning. Nu går den ikke længere for sønderjyderne. De har i mange år kæmpet mod nedrykning, efter vinterens udskiftninger i truppen ser de svækket ud.

tirsdag den 26. februar 2013

Forårsoptakt: FC Midtjylland

- ulvenes triste forår

Efter mange år i toppen af dansk fodbold, ligner det den dårligste placering til FC Midtjylland siden 2006. Efter en skuffende efterårssæson overvintrede midtjyder på en 8. plads. De første 13-14 spilleres kvalitet bør være nok til at FCM som minimum kravler over AC Horsens og slutter på en 7. plads.
I transfervinduet er 'Farlige' Frank Kristensen hentet hjem, men han vil være langt nede i hierarkiet, efter 'Duncan', Igboun og Tim Janssen. Sly Igboun vil når han er klar igen, sandsynligvis erstatte Rilwan Hassan som en bevægelig kantspiller.

Vigtigste tilgange: Frank Kristensen fra Randers FC, Patrik Jensen fra Vejle, Rasmus Christiansen retur fra lejeophold

Vigtigste afgange: Benjamin Kibebe fritstillet,

Idealopstilling (4-1-4-1): Jonas Løssl; Kolja Afriye, Kristian Bak Nielsen, Erik Sviatchenko, Jesper Juelsgaard; Izunna Uzochkwu; Danny Olsen, Patrik Andersson, Mads Albæk, Rilwan Hassan; Morten 'Duncan' Rasmussen


Sæsonen slutter med: en 7.-8. plads.

mandag den 25. februar 2013

Forårsoptakt: AC Horsens

- spændingen er væk for AC Horsens

Der er ikke meget spænding i AC Horsens forår. Meget skal gå galt hvis de bliver trukket ind i nedrykningskampen og de er for langt efter den øverste halvdel til at kigger opad.
Målet for foråret må være at få flere sejre på hjemmebanen end man formåede i efteråret, hvor det blot blev til to af slagsen i 11 forsøg.
Transfervinduet afspejlede situationen i tabellen og der var ingen seværdig aktivitet. Ind kom Mikkel Cramer som primært skal fungere som reserve. Anders Nøhr har stoppet karrieren og afløses på venstreback af Thomas Kortegaard.

Vigtigste tilgange: Mikkel Cramer fra Randers FC

Vigtigste afgange: Søren Jochumsen og Anders Nøhr, begge karrierestop.

Idealopstilling (4-4-1-1): Frederik Rønnow; Alexander J. Andersen, Morten 'Molle' Rasmussen, Mads Agesen, Thomas Kortegaard; Lasse Kryger, Martin Retov, Steffen Kielstrup, Troels Kløve; Martin Spelmann; Ken Fagerberg

Sæsonen slutter med: en 7.-8. plads;

Forårsoptakt: AGF

- kan "de hvii'e" klare sig uden Aron?

Før forårspremieren er der stadig uvished om hvem der skal afløse Aron Johannsson som angriber og målscorer for AGF. De to georgiere Vadsadze og Skhirtladze skal kæmpe om den forreste plads med Devdariani lige bag en af dem.
Den sidste mulighed er at Søren Larsen støves af og bringes i spil igen.
På midtbanen kæmper Kasper Povlsen og Hjalte Nørregaard om pladsen ved siden af stortalentet Casper Sloth og i forsvaret presser både Anders Kure og Jens Jønsson på for at tage Arthur Sorins plads.
AGF møder i første runde Esbjerg på udebane.

Vigtigste tilgange: Dominic Oduro lånt hos Manchester City

Vigtigste afgange: Søren Berg til FC Vestsjælland, Aron Johannsson til AZ Alkmaar, Morten Moldskred til Tromsø, Peter Graulund, karrierestop

Idealopstilling (4-4-1-1): Steffen Rasmussen; Mikkel Kirkeskov, Petri Pasanen, Arthur Sorin, Adam Eckersley; Stephan Petersen, Casper Sloth, Hjalte Nørregaard, Osama Akharraz; David Devdariani; Mate Vadsadze

Sæsonen slutter med: en 4.-5. plads; AGF har igen i år mulighed for at spille sig til en europæisk deltagelse i næste sæson.

fredag den 22. februar 2013

Forårsoptakt: Randers FC

- har kronjyderne toppet?

Der er flere spørgsmålstegn til Randers FC's startopstilling. Alexander Fischer spiller enten venstre back eller venstre kant, med Tamboura, der har spillet African Nations Cup med Mali som back, eller Jonas Borring som kant. Ligeledes er det Lasse Rise, Charlie Davies eller den overraskende ligalandsholdsspiller Nikolaj Brock-Madsen der skal kæmpe om pladsen ved siden af topscoreren Ronnie Schwartz.
På den centrale midtbane har Randers skilt sig af med både Tidiane Sane og Rasmus Hansen og skal derfor finde en ny partner til anfører Christian Keller, det bliver en af de nye spillere Edgar Davids' fætter Lorenzo eller islændingen Helgason.
Randers FC fremstår som det hold i toppen der er mest i ubalance og spillerne, der skal kæmpe om de usikre pladser på holdet, har ikke niveau til at spille med i toppen af Superligaen.

Vigtigste tilgange: Lorenzo Davids fra Bournemouth, Elfar Freyr Helgason, fri transfer.

Vigtigste afgange: Frank Kristensen til FCM, Tidiane Sane til Elazigspor, Rasmus Hansen til SønderjyskE, Mikkel Cramer til AC Horsens.

Idealopstilling (4-4-2): David Ousted; Johnny Thomsen, Mads Fenger, Chris Sørensen, Adama Tamboura; Jonas Kamper, Christian Keller, Lorenzo Davids, Alexander Fischer; Ronnie Schwartz, Nikolaj Brock-Madsen

Sæsonen slutter med: en 6. plads.

onsdag den 20. februar 2013

Forårsoptakt: OB

- Striberne mod nye mål

OB startede i sommers et retningsskifte, ind på holdet kom unge spillere som Høgh, Kadrii, Falk og Emil Larsen. De unge spillere er blandt de største talenter i landet og har allerede været med omkring landsholdet. I Silberbauer og Vadocz har holdet to af rækkens bedste centrale midtbanespillere og hvis de fortsætter med at supplere hinanden i 6'er og 8'er rollerne, kan OB gå et godt forår i møde.
Det forventes derfor at det er de samme spillere som sluttede efteråret, der tørner ud for klubben i forårets første kamp mod FCK.
Det største spørgsmåltegn er målmandsposten hvor reserven Mads Toppel har leveret fine præstationer, men hvor Jesper Christiansen er førstevalg når han er skadesfri.
OB har hentet to, for bloggen, ukendte spillere, ind og man kan håbe at de ligner Vadocz og Marcus Pedersen mere end de ligner N'Koum og Diarra.

Vigtigste tilgange: David Löfquist lånt i Parma, Darko Bodul fra Sturm Graz.

Vigtigste afgange: Andreas Johansson til Djurgaarden, Hans Henrik Andreasen til Esbjerg fB.

Idealopstilling (4-4-2): Jesper Christiansen; Espen Ruud, Anders Møller Christensen, Daniel Høgh, Bashkim Kadrii; Rasmus Falk, Michael Silberbauer, Krisztian Vadocz, Emil Larsen; Morten Skoubo, Marcus Pedersen.

Sæsonen slutter med: bronzemedaljer; OB har trods de unge spillere også rutinen til at kunne overhale AaB og slutte sæsonen med medaljer om halsen og europæisk fodbold til efteråret.

tirsdag den 19. februar 2013

Forårsoptakt: AaB

- kan nordjyderne fortsætte de gode takter?

AaB-holdet overraskede alle i efteråret og sluttede på en flot 3.-plads. De har i vintertransfervinduet formået at holde på fast i profilerne Kasper Kusk og Niklas Helenius, hvilket er helt essentielt hvis de skal holde sig i toppen i dette forår. De to spillere scorede 16 af holdets 33 mål i efteråret.
Truppen er forstærket med den tidligere SønderjyskE-angriber Søren Frederiksen der skiftede gratis fra FCK. Han skal primært kæmpe med Jeppe Curth om pladsen bagved Niklas Helenius.
Vigtigst for AaB er at det stærke samarbejde i højreside mellem den venstrefodet Kasper Kusk og den angrebsivrige Henrik Dalsgaard fortsætter.
AaB starter foråret med en udekamp mod Silkeborg IF.

Vigtigste tilgange: Søren Frederiksen fra FCK

Vigtigste afgange: Nicholas Gotfredsen til Viborg, Kasper Bøgelund, karrierestop.

Idealopstilling (4-4-1-1): Nicolai Larsen; Henrik Dalsgaard, Kenneth Emil Petersen, Lasse Nielsen, Jakob Ahlmann; Kasper Kusk, Rasmus Würtz, Thomas Agustinussen, Mathias Wichmann ; Søren Frederiksen; Niklas Helenius.

Sæsonen slutter med: en 4.-5. plads; AaB-holdet præstationer svinger meget og nok for meget til at de kan fastholde medaljepladsen.

mandag den 18. februar 2013

Forårsoptakt: FC Nordsjælland

- mestrenes afdansningsbal

FCN har afsluttet klubbens bedste kalenderår til dato med 6 ekstremt erfaringsfulde kampe i Champions League. 2013 bliver næppe den samme eventyrhistorie. Klubben skal forsøge at holde fast i den nuværende 2.plads, som de samtidig med kampene mod storklubber som Juventus og Chelsea, formåede at spille sig på til efteråret.
Vinteren bød på en større udskiftning i truppen hvor FCN sagde farvel til stamspillere som Parkhurst, Adu og Beckmann. Conor O'Brien er sandsynligvis den eneste nye spiller der går direkte ind omkring start-elleveren, han skal kæmpe med Anders Christiansen om den ledige plads efter Enoch Adu. Hvilket betyder at den FCN'midtbanen bliver mere dynamisk end den har været med Adu på banen.
FCN starter sæsonen hjemme mod AC Horsens, et hold de ikke har tabt til på Farum Park siden 2009.

Vigtigste tilgange: Conor O'Brien fra SønderjyskE, Uffe Bech fra Lyngby BK, Francisco Calvo fra Municipal, Joao Pereira fra FC Sheriff og Ricardo Bueno fra Atletico Goianiense.

Vigtigste afgange: Michael Parkhurst til Augsburg, Enoch Adu til Club Brugge, Mikkel Beckmann til APOEL, Andreas Laudrup til St. Etienne, Ragnvald Soma til Lyngby, Rawez Lawan til Norrköping, Henrik Kildentoft til Haugesund

Idealopstilling (4-3-3): Jesper Hansen; Mark Gundelach, Jores Okore, Ivan Runje, Patrik Mtiliga; Nicolai Stockholm, Conor O'Brien, Søren Christensen; Kasper Lorentzen, Morten Nordstrand, Joshua John

Sæsonen slutter med: sølvmedaljer, 12 point er for meget til at hente FCK, men FCN har stadig kvaliteten til at holde AaB, OB og de andre forfølgere bag sig.

søndag den 17. februar 2013

Forårsoptakt: FC København

- holder efterårsmestrene kursen?

Træner Ariel Jacobs har en stort set uændret trup efter januar transfervinduet. Dette tegner et billede af en træner der er tilfreds med truppen han overtog i sommers og har en tro på at de kan hjemtage mesterskabet. Med tilgangen af Daniel Jensen har FCK tilført rutine til holdet, måske med henblik på den kommende sæsons europæiske kampe.
FCK møder i første runde OB på udebane. En sejr vil give en styrket tro på at mesterskabet er deres igen. Et nederlag vil give forfølgerne en tro på at det er muligt at hente københavnerne.

Vigtigste tilgange: Daniel Jensen, fri transfer; Pate Pape Diouf, tilbage fra lejemål.

Vigtigste afgange: Christian Grindheim, udlejet til Vålenrenga; Søren Frederiksen til AaB

Idealopstilling (4-4-2): Johan Wiland; Lars Jacobsen, Ragnar Siggurdson, Kris Stadsgaard, Pierre Bengtsson; Christian Bolanos, Daniel Jensen, Thomas Kristensen, Nicolai Jørgensen; Cesar Santin, Andreas Cornelius.

Sæsonen slutter med: et mesterskab. FCK truppen er så stærk at den over forårets 13 kampe ikke sætter 1. pladsen over styr.

fredag den 1. februar 2013

Top 5 transfers i Januar 2013

Transfervinduet er lukket i og Eftertackling stiller skarpt på de bedste indgående handler i Superligaen.

Top-5 transfers i Januar 2013:


#5: Nikolaj Madsen, SønderjyskE
Er købt som erstatning for amerikaneren Conor O'Brien. Nikolaj Madsen er en dygtig midtbanespiller, med mål i støvlerne, der scorede 8 mål i HB Køge's nedrykningssæson i 11/12. På sigt kan han udvikle sig til en god superligaspiller og SønderjyskE er kendt for at finde billige ukendte spillere med udviklingspotentiale.

#4: Hans Henrik Andreasen, Esbjerg fB
Gammel kærlighed ruster aldrig. HH er tilbage hvor det hele startede, nu som en erfaren midtbanespiller, der i OB blev kendt, på godt og ondt, for sine mange dybe løb, der ofte førte mål med sig. Ydover sin rutine, vil han tilføjer han sin fysik og luftstyrke til Esbjerg-holdet.

#3: Uffe Bech, FC Nordsjælland
Har i mange år været et anerkendt talent i DBU-regi og med FCN/Lyngbys gode samarbejde med udveksling af spillere, er det ikke et overraskende skifte for Uffe Bech. Han er en teknisk dygtig og hurtig spiller, der passer ind i Kasper Hjulmands filosofi. Hvis han får fast spilletid vil han utvivlsomt blive en profil i Superligaen.

#2: Daniel Jensen, FC København
Det var helt oplagt at 33-årige Daniel Jensen, langt om længe skrev kontrakt med FCK. Han har en fantastisk spilforståelse og boldomgang og vil blive en stor profil i Superligaen, så længe kroppen kan holde. Han vil ligeledes bidrage til FCKs europæiske eventyr i efteråret med sin erfaring fra Champions League.

#1: Conor O'Brien, FC Nordsjælland

En af de bedste midtbanespillere i foråret, har uden tvivl været eftertragtet blandt de danske klubber, da hans kontrakt med SønderjyskE udløb ved årsskiftet. Det var mesterene fra FCN der løb med amerikaneren og han skal kæmpe med Anders Christiansen om pladsen ved siden af anfører Nicolai Stockholm. Han tilbyder mere offensivt end den solgte Enoch Adu og der ser ud til at FCN's midtbane i foråret vil blive mere direkte med tilgangen af O'Brien.


Af andre nævneværdige tilgange i Superligaen er følgende:
Steven Morrissey til SIF; Lorenzo Davids til RFC; David Löfquist og Darko Bodul til OB; Francisco Calvo, Ricardo Bueno og Joao Pereira til FCN og Søren Frederiksen til AaB

På afgangssiden har der også været aktivitet med mestrene FC Nordsjælland som de mest aktive.

Vigtigste afgange: Mikkel Beckmann, Michael Parkhurst, Enoch Adu, Andreas Laudrup alle FCN; Aron Johannsson og Søren Berg, AGF; Mike Jensen, BIF; Andreas Johansson, OB

Vinteren er som sædvanlig også en god mulighed for at sige farvel og tak og det har følgende markante spillere valgt:
Kasper Bøgelund, AaB; Henrik 'Tømrer' Pedersen, SIF; Peter Graulund, AGF; Søren Jochumsen, ACH.