fredag den 22. februar 2013

Forårsoptakt: Randers FC

- har kronjyderne toppet?

Der er flere spørgsmålstegn til Randers FC's startopstilling. Alexander Fischer spiller enten venstre back eller venstre kant, med Tamboura, der har spillet African Nations Cup med Mali som back, eller Jonas Borring som kant. Ligeledes er det Lasse Rise, Charlie Davies eller den overraskende ligalandsholdsspiller Nikolaj Brock-Madsen der skal kæmpe om pladsen ved siden af topscoreren Ronnie Schwartz.
På den centrale midtbane har Randers skilt sig af med både Tidiane Sane og Rasmus Hansen og skal derfor finde en ny partner til anfører Christian Keller, det bliver en af de nye spillere Edgar Davids' fætter Lorenzo eller islændingen Helgason.
Randers FC fremstår som det hold i toppen der er mest i ubalance og spillerne, der skal kæmpe om de usikre pladser på holdet, har ikke niveau til at spille med i toppen af Superligaen.

Vigtigste tilgange: Lorenzo Davids fra Bournemouth, Elfar Freyr Helgason, fri transfer.

Vigtigste afgange: Frank Kristensen til FCM, Tidiane Sane til Elazigspor, Rasmus Hansen til SønderjyskE, Mikkel Cramer til AC Horsens.

Idealopstilling (4-4-2): David Ousted; Johnny Thomsen, Mads Fenger, Chris Sørensen, Adama Tamboura; Jonas Kamper, Christian Keller, Lorenzo Davids, Alexander Fischer; Ronnie Schwartz, Nikolaj Brock-Madsen

Sæsonen slutter med: en 6. plads.