mandag den 25. februar 2013

Forårsoptakt: AC Horsens

- spændingen er væk for AC Horsens

Der er ikke meget spænding i AC Horsens forår. Meget skal gå galt hvis de bliver trukket ind i nedrykningskampen og de er for langt efter den øverste halvdel til at kigger opad.
Målet for foråret må være at få flere sejre på hjemmebanen end man formåede i efteråret, hvor det blot blev til to af slagsen i 11 forsøg.
Transfervinduet afspejlede situationen i tabellen og der var ingen seværdig aktivitet. Ind kom Mikkel Cramer som primært skal fungere som reserve. Anders Nøhr har stoppet karrieren og afløses på venstreback af Thomas Kortegaard.

Vigtigste tilgange: Mikkel Cramer fra Randers FC

Vigtigste afgange: Søren Jochumsen og Anders Nøhr, begge karrierestop.

Idealopstilling (4-4-1-1): Frederik Rønnow; Alexander J. Andersen, Morten 'Molle' Rasmussen, Mads Agesen, Thomas Kortegaard; Lasse Kryger, Martin Retov, Steffen Kielstrup, Troels Kløve; Martin Spelmann; Ken Fagerberg

Sæsonen slutter med: en 7.-8. plads;